MERE END ET EVENTYR

 

Adi Holzers raderinger og heliogravurer i Timisoara.
Introduktion ved udstillingen i Fundatia Interart Triade, Timisoara.

Juni 2005


Adi Holzer blev født i 1936 i Stockerau i Østrig. Han dimitterede fra Wiens Kunstakademi i 1960 efter at have studeret under R. C. Andersen og Herbert Boeckl. I 1962 flyttede han til København og bor i dag i begge lande og overskrider dermed grænser som en ægte postmodernistisk ånd med henblik på i en enkelt kunstart at forene forskellige nationale identiteter, sprog, mentaliteter og kulturer.

 

Antallet af separat- og gruppeudstillinger, som hovedsagelig har været afholdt i Danmark, Østrig, Tyskland, Sverige, Rumænien, Spanien, USA og Japan er imponerende, i og med at det langt overstiger hundrede; men, som kunstneren selv tilstår, så er det kvalitet og ikke kvantitet, der tæller. Man kan ikke være uenig i dette udsagn. Adi Holzer er en virkelig kunstner, og kvaliteten af hans værker er resultatet af en fast hånd i udfærdigelsen af former, et dristigt øje med hensyn til at sammensætte farver og en umådelig glæde ved at tolke litterære fænomener.

Hans håndkolorerede raderinger inspireret af H. C. Andersens eventyr, heliogravuren dedikeret til Hölderlin, hans akvareller, mosaikker eller enkle tegninger udmærker sig alle ved både en surrealistisk form, hvori Marc Chagalls indflydelse er åbenbar, og et ekspressionistisk farvevalg inspireret af Oskar Kokoschkas malerier.

Generelt er figurerne i Adi Holzers værker allegoriske typer, som vises på en vag men fast tegnet baggrund. De formidler alle enkle budskaber, som er lette at forstå, da de udgør klare svar på den mangfoldighed af spørgsmål, som selve livet rejser. Besjælet med en usædvanlig livskraft ejer de selve kunstnerens styrke, forstærket af hans kamp for at forstå en bred vifte af underbevidste impulser og af et stort mod til at bevare et subjektivt rum med tydelige integrerende tendenser.

Det univers, som formes af hans voldsomme og til tider endda aggressive farver, forfører ens øjne. Det hiver os ud af H. C. Andersens eventyrs triste verden, af Hölderlins dystre sind, som er truet af galskab, og af cirkusverdenens melankoli, som ganske ofte er nedtrykkende på trods af sine livlige og eksotiske forestillinger. Adi Holzers yppige hældning mod strålende farver giver hans inspirationskilder en optimistisk appel. Deres transponering fra prosaens eller poesiens sfære til kunstnerens egen personlige verden, fra et territorium, hvori ord kun skaber skyggeagtige former, til et felt af klart synlige konturer, medfører en berigelse af både litterær og visuel kunst. Adi Holzers raderinger skubber den litterære tekst, som er blevet statisk i sin egen perfektion, til et højere plan baseret på et kompleks verbalt-visuelt samspil.

På trods af de to århundreder, som allerede er gået siden den danske forfatters fødsel, føler Adi Holzer sig tiltrukket af H. C. Andersens eventyr af flere grunde. For det første forekommer det sprog H. C. Andersen bruger Holzer utroligt smukt. For det andet føler Holzer, eftersom H. C. Andersen også var en maler og skuespiller med store talenter, at de besidder en fælles kunstnerisk kompleksitet. For det tredje beundrer Holzer den måde, hvorpå H. C. Andersen, som værende født i en fattig familie med en far, som døde tidligt og en alkoholiseret mor samt en søster som på grund af fattigdom blev drevet ud i prostitution, nægter at være fordømt af skæbnen og konfronterer den gennem sin kunst. Styrken i hans forestillingsevne frelser ham. Han bliver genfødt som en Fugl Fønix, idet han gennemgår en langsom og labyrintagtig indvielse i lighed med den forvandling, som den grimme ælling, der til sidst bliver en majestætisk svane, måtte lide under.

De to kunstnere er også forbundet gennem en vis form for modernistisk flertydighed. Det er ikke det moralske budskab, de stiller spørgsmål til. Eventyrernes temaer er enkle og indlysende. Det fem århundreder gamle egetræ, som ser ned på døgnfluens éndagsliv, bliver straffet for sin stolthed af et uvejr, som på ikke mere end et øjeblik hiver det op med rode. Den grådige kejser, som ønsker sig kostbare klæder, bliver offer, som så mange ordinære folk gør, for illusioner og uindfriede ønsker. En virkelig prinsesses ægthed, hvis søvn bliver forstyrret af en ært, kan ikke imiteres af falsk aristokrati. Det er kun eventyrets fastlåste mønster de to kunstnere betvivler. Ifølge berømte forskere på området er eventyr reducerede til 32 motiver, som altid er de samme, selv om deres rækkefølge og ledende skikkelser kan variere. Men på grund af den strukturelle flertydighed, som H. C. Andersen påfører sin kunst, bliver de til en avantgarde-tekst, som foregriber århundredeskiftets modernisme og påvirker forfattere som Charles Dickens, Oscar Wilde, R. L. Stevenson, Karen Blixen og C. S. Lewis. Den ædle linie af disse skabende ånder må nødvendigvis også inkludere Adi Holzer, selv om han tyr til en visuel kode og bruger ikoniske i stedet for verbale symboler.

En fuldstændig anderledes verden dannes i Adi Holzers akvareller under indflydelse af Charlie Rivel og hans familie af klovne, som er velkendte i cirkusverdenen. Det er deres eventyrlige, eksotiske og farverige univers, som tiltrækker Adi Holzer og forvandler hans kunstværker til chokerende udsagn af en fintfølende, men stadigvæk stærk filosof, som spørger sig selv – som alle klovne gør – hvem er vi, hvor kommer vi fra og hvor er vores plads. Hans bevingede klovns engleagtige skikkelse bliver i virkeligheden det mest tankevækkende symbol for en kunstart, som forherliger det sublime i hverdagen og den skønhed, som er værd at lægge mærke til i komiske fagter og ordinære landskaber. På grund af disse engleagtige typer rækker Adi Holzers kunst hinsides en overfladisk afbildning af øjeblikket og slår rod i myternes evighed. Det skaber den form for katarsis, som vi føler fra alle udstillede genstande i galleriet, og får os til at forstå, at somme tider kan malerier og raderinger mærket af en virkelig kunstners geni forvandle simple billeder til en arketypisk sandhed udstyret med bestandighedens kraft.

Foruden engleagtige klovne kan man ikke overse den tydelige tilstedeværelse af djævlelignende skikkelser, som tilføjer et anstrøg af fristelse og last til Holzers værker. Uden mørket kan vi ikke forstå lyset, uden ondskab er der ingen sejr for det gode, og således opdager vi gennem Adi Holzer spiritualitetens coincidentia oppositorum, det orientalske yin og yang, flertydigheden i Salman Rushdies "Sataniske Vers". At forbinde H. C. Andersen med Salman Rushdie gennem Adi Holzers udstilling på ”Triade”-Galleriet er ikke den rene overdrivelse, men resultatet af en vel forstået kunst: en af dens primære funktioner er at forbinde højdepunkterne i visuelle og litterære kulturer fra dele af Europa så forskellige som danske, tyske, østrigske, anglo-indiske og rumænske. 

Ved at åbne sådanne uventede døre til forskellige verdner lukker Adi Holzer samtidigt døren til sin egen labyrint og fanger os i den, som fængslet af hans kunst, for at beundre og nyde den for altid. Vi er taknemmelige over, at han krydsede kontinentet og kom til Rumænien for at skabe et øjeblik af indre renselse af vore sjæle, som er stærkt nok til gennem hans kunst at løfte os til englenes rene sfære.

For at omskrive en tekst, som findes i en af hans raderinger:  vi falder alle tid efter anden i livets grøfter, i lidelsens og elendighedens afgrunde. Vi kan imidlertid altid blive frelst, når det lykkes os at vende vores øjne opad mod himlen og stjernerne. Hvis vi forstår denne enkle antagelse, kan vi hverken overse den filosofiske dybde i Adi Holzers kunst eller den smukke begivenhed, som hans udstilling, der er startet i Timisoara, udgør.

Prof. Dr. Pia Brînzeu
Vicerektor ved Universitetet i Timisoara


Tilbage til Biografi