Det drejer sig om totaludsmykning af en af de danske kulturskatte, som er så lidt kendt i udlandet, men ikke destomindre, enestående, uforvanskede ren gotiske kirkebygninger, ikke “moderniseret” med barokke ideer, som ofte er mere til skade end gavn.
Dette krævede respekt for arkitekturen og for menigheden, som jo gerne skulle føle sig godt tilpas i de nye omgivelser - vel vidende at det ikke kan lade sig gøre for alles vedkommende.
Jeg bruger farver, fordi de er et meget stærkt udtryksmiddel- det er en risiko. NO RISC- NO LIFE, tænkte jeg.
Jeg fik at vide, at en af kommentarerne til mine skitser var: “Bare jeg ikke får altervinen galt i halsen, når jeg går til alters ved denne altertavle”.
Det kunne jeg desværre ikke garantere. Jeg håber bare, at det ikke sker! Jeg blev lykkeligt over de postive reaktioner ved genindvielsen af kirken. Helt galt blev det altså ikke!
Min hensigt med udsmykningerne har altid været denne: ikke nøjes med at lave ligegyldige dekorationer, men give beskueren noget at tænke over. Et indhold, som har noget med evangelierne at gøre: - det glade budskab på en nok så dyster baggrund: nemlig korsfæstelsen - i dette tilfælde - closeup!
I åben tilstand ses Kristi Opstandelse, som fylder hele kirken og kirkegænger med håb.
Vi søger jo alle svar på livets store spørgsmål: Meningen med det hele.
Hvorfor findes al den lidelse, krigenes elendighed? Hvem kan forstå, at menneskeheden aldrig bliver klogere?
Biblen beskæftiger sig med alt dette. Bøgernes bog burde bruges noget mere. Jeg ved godt- vi mener (mig selv inkl.) vi har ikke ikke tid, der er andre ting, der er vigtigere. Men er de det?
Jeg elsker sakralmusik, går gerne i kirke- alle tvivl til trods. Også der finder jeg inspiration til mit arbejde. Og sommetider også svar på alt det uforståelige i livet. Mit job er at gøre det usynlige synligt, sådan har det altid været for billedmagere.
Måtte nutidens og fremtidens kirkegængere finde trøst og glæde ved at komme i Niløse Kirke
Til sidst: Tak til alle de for udsmykningen ansvarlige, for den tillid, som blev mig tildel. Det betød alt for mig.
Niløse Dianalund 6.9.2020